CAKI gentager succesen - kom til FUNDRAISER WORKSHOP!
05/05 2011
Er du klar til at sprede ordet om dit projekt og få nogle penge for det? Klar til at finde midlerne til målet?
SÃ¥ tilmeld dig til CAKIs FUNDRAISER WORKSHOP senest onsdag den 11. maj.
Efter succes med workshops sidste år, udbyder Workshopscenen – nu CAKI – endnu en workshop i fundraising. Workshoppen hjælper dig med at sætte ord på dit projekt og formidle det til fonde og sponsorer.
På den tværfaglige FUNDRAISER WORKSHOP får du værktøjer til klar og fængende kommunikation af dit projekt. Du får indblik i, hvilke fonde der findes og hvordan du søger støtte til netop dit projekt. Og du får redskaber til at skrive en god og målrettet ansøgning med tidsplan, budget, projektbeskrivelse m.m..
Workshoppen indeholder både tværfagligt gruppearbejde og ledes af Maiken Ingvordsen fra So What Copenhagen. Maiken er musiker og fundraiser, og har senest udgivet en bog om at søge midler til kunstneriske og kreative projekter. Læs mere her.
Er du klar til at sprede ordet om dit projekt og få nogle penge for det?
SÃ¥ tilmeld dig FUNDRAISER WORKSHOP senest onsdag den 11. maj.
FUNDRAISER WORKSHOP finder sted lørdag den 14. maj fra 10.00-17.00.
Det foregår på Kunstakademiets Billedkunstskoler,
Kongens Nytorv 1, København K (Det Italienske Auditorium).
Skriv en mail til workshopscenen@workshopscenen.dk med dit navn, studieretning, e-mail og telefonnummer. For mere information skriv til samme e-mail adresse eller ring til 32 68 61 84.
NB / Du behøver ikke at arbejde på noget konkret projekt for at være med i workshoppen, men har du et, kan det bruges i projektarbejdet.
Workshoppen er gratis for studerende fra vores medlemsinstitutioner – se mere her.
Har du en nyhed? Send en mail til workshopscenen@workshopscenen.dk
Tilmeld dig nyhedsbrev





