Kom til morgenmøde i Republikken og bliv klogere på fremtidens muligheder for det danske arbejdsmarked
23/03 2011
Få proaktiv information til din morgenkaffe til Republikkens morgenmøder.
Kom til morgenmøde i Republikken og bliv klogere på fremtidens muligheder for det danske arbejdsmarked
Danmark er blevet rigt ved at mindre og mellemstore virksomheder har arbejdet sammen på kryds og tværs - det kan vi også sagtens gøre i den nye globaliserede økonomi. Morgenmøderne kortlægger nogle overordnede økonomiske tendenser og kommer med konkrete eksempler på nye forretningsmodeller. Medierne er fyldt med overskrifter som ”Danmark mangler innovationskraft”, ”Dårlig dansk konkurrenceevne” eller ”Hvad skal Danmark leve af i fremtiden”. Republikken synes, at de skaber mere forvirring end gåpåmod. For ja, de økonomiske strukturer ændrer sig, og det medfører mange udfordringer for den danske konkurrenceevne. Men det skaber også spændende muligheder for at gøre det Danmark er god til: at skabe små og mellemstore virksomheder der samarbejder på kryds og tværs.
Sammen med eksperter vil vi være med til at give bud på, hvordan disse samarbejder kunne se ud. Vi håber du vil være med. Der er noget i det for dig, hvis:
- du, som os, er interesseret i nye muligheder
- kunne tænke dig at arbejde tættere sammen med den kreative sektor
- ønsker at gøre iværksættermiljøet bedre i din kommune
Kom morgenfrisk fredage kl. 8.45-10.00 til let morgenmad hos Republikken, Vesterbrogade 24b, 2. sal. København.
Morgenmøderne er gratis, men der er plads til max 50 deltagere per arrangement. Tilmelding til de forskellige arrangementer skal ske her.
De kommende arrangementer er:
Nye muligheder # 5
“Kan I lige printe mig et hus ?”
Med maskiner som som CNC-fræsere og laserskærere, kan man i dag hurtigt, billigt og fleksibelt bygge unikaprodukter. I fremtiden får ordet ‘printe’ en ny betydning. Du kan allerede ny printe et smykke, en reol eller et hus. 1:1 kombinerer arkitektvirksomhed og digitalt produktionsværksted med visioner for morgendagens byggeri efter Cradle to Cradle princippet. Hør 1:1 tale om mass cusomization og deres pilotprojekt - verdens første digitalt fabrikerede hus.
Taler: Frederik Agdrup og Nicholas Bjørndal
Dato: 18.03.2011
Læs mere på www.eentileen.dk
Nye muligheder # 6
Den lokale produktion og det globale net
Står vi foran en ny renæssance, en kambrisk eksplosion? Hvordan samler internettet klodens bedste kompetencer til udviklingen af nye produkter? I dag kan du nemt og hurtigt udlicitere arbejdsopgaver og på den måde lave meget fleksible samarbejder. Services som Elance og Crowdspring giver dig mulighed for at finde dygtige arbejdere. På sider som LinkedIn kan man finde partnere og på sider som Amino kan du få svar på alle typer spørgsmål man måtte have som selvstændig. Peter Dreyer vil guide dig igennem fordele og ulemper ved disse former for online tjenester.
Talere: Peter Dreyer, bestyrelsesmedlem i Dansk IT og selvstændig rådgiver i Elevator2
Dato: 25.03.2011
Læs mere på www.elevator2.dk
Nye muligheder # 7
Lønmodtagerkultur - Er vi danskere for tryghedssøgende?
Nye virksomheder og nye samarbejder handler i bund og grund om indstillingen hos parterne. Hvis Danmark skal få det bedste ud af den nye økonomiske virkelighed, kræver det at flere tør satse. Det lyder muligvis banalt, men er både kompleks og vanskelig at ændre på. Thomas Møller Sørensen vil fortælle om hvordan det står til med den danske iværksættermentalitet, og hvorfor den er vigtig. Taler: Thomas Møller Sørensen, Chef for MMV & Entrepreneurship, DI.
Dato: 01.04.2011
Nye muligheder # 8
Nye veje til vækst
I Silkeborg, Skanderborg og Favrskov gik man sammen om at hjælpe oplevelsesøkonomien ind i produktionssektoren. Projektet ”Nye veje til vækst” giver små og mellemstore virksomheder i en unik chance for at være med i særlige vækstgrupper – og overhale konkurrenterne. Det handler overordnet om at lade kunderne være med til at skabe produkterne. Jeppe Keller Jensen vil fortælle om projektet: hvorfor kommunerne i gangsatte det, hvordan de konkret gjorde og hvilke resultater der kom ud af det.
Taler: Jeppe Keller Jensen, Projektleder for Nye veje til vækst
Dato: 01.04.2011
Læs mere: http://www.nyevejetilvaekst.dk/
Nye muligheder # 9
Events som produktionskatalysator – lad os bygge ideer 1:1
Hvad sker der, hvis du giver 15 arbejdshold hver 1.000 meter træ, og beder dem om at udforme en konstruktion der gør det endnu sjovere og interessant at færdes i det offentlige rum? Det vidste vi ikke, men i regi af Republikken prøvede vi. Resultatet blev træfestivalen Wood Works - Danmarks første af sin slags. Og hvilke produkter kan er laves, hvis man lærer folk at bruge en laserskære og forærer dem 5 m2 krydsfiner? Det spørgsmål affødte Danmarks første laserskærer-konkurrence - Laser Works. I en blanding af kunst og produktion udforskede de to festivaler Wood Works og Laser Works formgivningsprocsser. Hør om erfaringerne, og om hvor let det er at lave noget lignende i andre sammenhænge.
Talere: Søren Lindgreen og Emil Steglich-Pedersen
Dato: 15.04.2011
Læs mere: www.wood-works.dk
Nye muligheder # 10
Leg og det midlertidige i byrummet – det produktive starter ikke altid i maskinhallen
Kan byrum fremme produktivitet og skabertrang? Kan leg og kunst tænkes bedre ind i produktionsprocessen? Dette er nogle af de spørgsmål der danner udgangspunkt for Råderums arbejde. Råderum arbejder i krydsfeltet mellem det offentlige og private og mellem kunst og produktion. Derudover er det vigtigt for dem at samle folk til spændende vidensdeling og nye samarbejder. Hør om tanker bag Råderum, nogle af de sjove cases og hvordan du selv kan skabe nyt liv i din by eller arbejdsplads.
Taler: Charlotte Bagger Brandt, Råderum
Dato: 29.04.2011
Læs mere: www.raadum.nu
Har du en nyhed? Send en mail til workshopscenen@workshopscenen.dk
Tilmeld dig nyhedsbrev





