Pecha Kucha søger nye medlemmer til styregruppen

Pecha Kucha logo

Har du teknisk snilde, kendskab til grafisk design og kan du programmere hjemmesider i Joomla og Wordpress, så er du måske den nye kreative person, der skal indgå i styregruppen i Pecha Kucha CPH.


Som medarrangør af Pecha Kucha skal du være med til at arrangere Pecha Kucha Nights rundt omkring i København. Pecha Kucha er non-profit, så du vil ikke modtage løn. Derimod vil du få en masse kreativ inspiration, få mulighed for at møde et hav af kreative mennesker, netværke på livet løs og føje en gylden ekstra linie på dit CV. 

Det er vigtigt, at du har et stort netværk indenfor den kreative branche, som du kan trække lidt på.


Hvis du er interesseret eller har spørgsmål kan du sende en kort mail om dig selv til info@pechakucha.dk.


Lidt om Pecha Kucha:

Pecha Kucha er japansk for "sniksnak" og går ud på, at et antal deltagere præsenterer deres arbejde, idéer og visioner i 20 elementer, der vises præcis 20 sekunder – i alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder. Den stramme form holder præsentationerne skarpe og gør samtidig, at interessen holdes oppe hos tilhørerne.Et element kan være et billede, et lydklip, en performance, et digt. Alt er tilladt, så længe det ikke overskrider grænsen på 20 sekunder. Deltagerne er kunstnere, designere, musikere, arkitekter, iværksættere, opfindere og andre med inspirerende projekter og idéer.Den første Pecha Kucha Night blev afholdt i februar 2003 som et arrangement, hvor unge designere kunne mødes, netværke og vise deres arbejde offentligt. I dag afholdes der Pecha Kucha Nights i mere end 300 byer verden over, et kæmpe netværk for kreativ inspiration


Læs mere om Pecha Kucha CPH her.





Har du en nyhed? Send en mail til workshopscenen@workshopscenen.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev

 


PrintSitemap

Send til en ven
FacebookYoutube

 Workshopscenen, Philip de Langes Allé 10, DK-1435 Kbh K, tlf. 32 68 61 84

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share