Ansøgningsvejledning
Vil du realisere dit projekt med Workshopscenen hjælp?
Det kræver at du har en god idé, engagement og lyst til at arbejde tværfagligt.
Projekter støttet af Workshopscenen kan tage form af f. eks.  kunstprojekter, workshops, forelæsninger og events.
Workshopscenen støtter projekter med op til 15.000 kr.
Når du ansøger om Workshopscenen økonomisk støtte skal følgende overvejelser indgå:
IDÉ
Workshopscenen fokuserer på projekter, der arbejder inden for TVÆRFAGLIGHED, INNOVATION og ENTREPENØRSKAB. Vi prioriterer ansøgninger der involverer flest mulige fagligheder med udgangspunkt i Workshopscenens medlemsskoler.
Desuden vægtes følgende elementer i ansøgningen:
- At projektet er nytænkende
- At relevansen for offentligheden fremgår
- At der er fokus på proces, metode og formidling
RÃ…DGIVNING
Workshopscenen tilbyder sparring og rådgivning inden og efter du ansøger. Vi hjælper med:
- projektudvikling
- proces
- metode
- samarbejdspartnere
- formidling
- markedsføring
- materialer
- projektledelse
- tidsplan
- budget
- regnskab
PROJEKTADMINISTRATION
Når du ansøger skal du tage stilling til følgende:
- Tidsplan: lav oversigt over vigtige milepæle, deadlines, produktionsmøder, forskellige faser samt dato for præsentation.
- Samarbejdspartnere: hvilke færdigheder, kompetencer eller fagligheder har projektet brug for? - - Medproducenter, institutioner, venue etc.
- Præsentation: hvordan skal projektet præsenteres for offentligheden?
- Udstyr og ressourcer: hvilke materialer og ressourcer kræver projektet?
- Budget: en oversigt over projektets udgifter og evt. indtægter.
ANSØG
Du ansøger ved at downloade og udfylde ansøgningsskemaet. Ring eller skriv, hvis du har nogle spørgsmål.  Du får besked om din ansøgning inden for 14 dage. Godkendes ansøgningen inviteres du til et møde på Workshopscenen, hvor vi kan planlægge forløbet.
REALISERING
Det er sandsynligt at projektet ændrer form og mål undervejs. Det er vigtigt at Workshopscenen bliver informeret om eventuelle ændringer, da støtten ellers kan frafalde.
ØKONOMI
Regnskab afleveres til Workshopscenen og udgifterne dækkes, såfremt der er bilag, og at disse godkendes af Workshopscenen. Hvis regnskabet undervejs afviger fra budgettet er det vigtigt at Workshopscenen bliver informeret, da støtten ellers kan frafalde.
DOKUMENTATION
Når projektet godkendes skal du udfylde et skema om projektet og indsende et billede til Workshopscenen, så vi kan formidle projektet på vores hjemmeside. Ved projektets afslutning forventer vi både visuel og skriftlig kommunikation af projektet, gerne i form af film eller lydoptagelser.




